Specialiserings opgave

Livskvalitet og relationsdannelse hos unge på et børnehjem:

 

De ckf’er jeg har valgt at tage udgangspunkt er følgende:

• A) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
• B) Brugerens livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
• C) Inklusion og eksklusion
• D) Omsorg, magt og relationsdannelse
• F) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.

Jeg har valgt at arbejde med undersøgelsesprojekt, som forhåbentligt vil give mig et indblik i, hvad de unge anser, som at være livskvalitet.

Jeg vil gerne opnå en bredere forståelse for, hvad det vil sige at bo på et børnehjem, når man kommer fra en mindre god opvækst hjemmefra. Jeg vil gerne undersøge om eller hvad de unge ved om begrebet livskvalitet og hvad de dertil svarer. Inden under emnet vil jeg samtidig høre om, det sociale liv som de unge har både på afdelingen, men også udenfor. Jeg vil ikke lave interview med de unge, men med afdelingslederen, som er på den afdeling, hvor at undersøgelsen skal finde  sted. Jeg vil også gerne finde ud af, hvilke rolle pædagogerne/medarbejderne har ift. De unges livskvalitet.

Denne undersøgelse er relevant, da det er væsentligt at finde ud af, hvad de unge mennesker mener om livskvaliteten og hvordan pædagogerne/medarbejderne kan være med at bidrage med at danne relationer mellem de unge men også med pædagogerne/medarbejderene. Denne undersøgelse kunne være betydelig for den pædagogiske profession, for pædagogerne/medarbejderne, men også for mig som studerende, da jeg har fået et større overblik i, hvilke metoder vi som pædagoger/medarbejdere kan bruge, hvis vi skal være behjælpelige med at danne relationer mellem de unge.

De metoder jeg vil anvende i denne undersøgelse, er at jeg vil læse ”livsmod” af Conni Gregersen, som omhandler grønlandske børn, der bliver fjernet fra hjemmet af og som kommer enten i en plejefamilie eller døgninstitution. Denne bog omhandler også miljøterapi, som vi arbejder med på afdelingen. Jeg vil samtidig tage udgangspunkt i den didaktiske relationsmodel.  Jeg vil udarbejde et interview med en række spørgsmål som omhandler denne problemstilling til afdelingslederen på den relevante afdeling, jeg vil observere de unge i forskellige situationer (morgen, middag, eftermiddag og aften), for at kunne se om der er relationer mellem dem, jeg vil notere mine observationer ned i en feltdagbog samt rapportere denne undersøgelse, når den er færdig.

Jeg vil arbejde med denne undersøgelse, når jeg kommer over på den relevante afdeling (d. 1/6). Derefter vil jeg snakke med min vejleder om dette mål, hun er også afdelingsleder .Når jeg har afsluttet denne undersøgelse, vil jeg komme med en evaluering evt. på et personalemøde.

Spørgsmål til interview:

Spørgsmål til interview (livskvalitet/relationsdannelser):

 

• Hvad forbinder de unge med ”det gode liv”? Vi kan jo forbinde det med ex: familie, venner, et godt job m.m.
• Hvorfor tror du det er det de forbinder med det?
• Hvordan er jeres rolle som pædagoger/medarbejdere til at kunne opnå, at få skab en relation til enten en af jer eller en ung, eller er det den unge selv som skaber kontakten?
• Er i med inde under, når en ung får skabt en kontakt til en anden ung i afdelingen?
• Hvordan støttes positive relationer i sådanne tilfælde?
• Sker det at I oplever at der i visse tilfælde bliver skabt en negativ kontakt, fordi den unge kun kender til negative kontakt evt. fra hjemmet?
• Hvad gør I, i sådan nogle tilfælde?

• Hvordan ser du at den pædagogiske form, miljøterapi, som vi arbejder med passer sammen med livskvalitet og relationsdannelser?
• Hvad er argumenterne for denne pædagogik i det arbejde? Virker det?Interview (livskvalitet/relationsdannelser):

   

  Jeg har nogle spørgsmål, som jeg gerne vil have at du besvarer. Jeg har lavet en opgave om livskvalitet og relationsdannelser.

   

  Interviewer: Hvad forbinder de unge med ”det gode liv”? Vi kan jo forbinde det med ex: familie, venner, et godt job m.m.

  Afdelingsleder: Det har de jo også til en vis grad, hmm de har jo en relation til deres familie. Her på AJA, er det sådan at de ringer til dem én gang om ugen, og nogle familier ringer også i ringe tiderne, som er 2 gange om ugen her, for at snakke med dem. De har det sådan at når de har været hjemme på besøg, så er de meget glad for deres familie selvfølgelig, men når de kommer hjem igen på AJA, så går der lige et stykke tid hvor at de unge savner sin familie, og de vil gerne snakke med dem, og nogle gør det total omvendt, de vil slet ikke snakke med dem. Det er deres måde at vise dem på, at de savner dem eller er sure på dem, eller hvad de nu føler.

  Interviewer: Har de andre ting, som de kan forbinde med ”det gode liv”, f.eks. hobbyer?

  Afdelingsleder: Det er forskelligt i perioder, lige nu er der nogle der spiller i by orkesteret og det er de rigtig glade for, fordi de oplever nogle gode ting og det har været en rigtig stor succes, ellers så plejer det at være i korte perioder, hvor de er glad for et eller andet, hvor de går til det meget overdrevet også stopper de det. Fordi de jo har svært ved at være stabile, til noget og det gælder også arbejde. Hvis vi prøver at finde et arbejde til dem, så skal vi altid tænke på, om det er noget de er glade for, også skal vi også pas på at det ikke er for lang tid af gangen, så 2-3 timer, nogle gange om til 4 timer er rigeligt om dagen. Fordi de jo er lidt spontane, altså ”jeg er glad for det” også skal man overdrive, også er man træt af det.  Så stabilt har de svært ved, at være glad for noget.

  Interviewer: Hvorfor tror du det er det de forbinder med det?

  Afdelingsleder: Det er at jeg forestiller mig, at vores unge mennesker, det er jo at de er i ”offer roller”, der skal ikke ret meget til, så får de et nederlag. De skal bare have en kold skulder eller et nej, så duer det hele ikke, fordi så forbinder de det med alt muligt andet, de er meget sårbare, når de er udenfor AJA. Det gælder også skolen og arbejde også vennerne, der skal ikke ret meget til, så er det overdrevet dårligt

  Interviewer: Hvordan er jeres rolle som pædagoger/medarbejdere til at kunne opnå, at få skab en relation til enten en af jer eller en ung, eller er det den unge selv som skaber kontakten?

  Afdelingsleder: Det ligger begge steder, nogle unge mennesker de danner ret hurtigt relation til andre, at når de kommer til AJA, danner de selv relation, det kan være kontaktpersonen, kontaktpersonen henvender de sig ret hurtigt til, også når de finder ud af, at jeg er afdelingsleder, så henvender de sig også, ligesom meget autoritets, kranomar (hvad er det nu det hedder)

  Interviewer: autoritetsdannede

  Afdelingsleder: Suu (ja). De ved hvor de kan henvende sig, for at få ting, ligesom at jeg godt kan gå ind og hente nogle penge til dem, så de kan købe noget tøj eller et eller andet, og de finder de ret hurtig ud af, at de kan komme til kontaktpersonen og det kan være mig der kan gøre det. Så der danner de ret hurtig en relation, men ehm til dagligt når vi arbejder med dem, ehm så en imellem kan det være svært, fordi de jo er meget afvisende, når vi har nogle krav til dem. Det er jo sådan vi arbejder hverdag, men når man går ind og interesserer sig for dem, ligesom tager omsorg for dem, så er det ikke så svært at lave relationer med dem. De har svært ved at afvise, når man går ind og viser at man er interesseret i dem og at man vil dem f.eks. bare hvis man opdager der ligger uden lagen eller sådan noget, så går man ind med et lagen og sætter det på for dem, så bliver der dannet en relation, hvor ”hun vil mig”, eller ”han vil mig”, at man ikke bare går ind og har krav hele tiden. At man også går ind og laver en omsorg på den enkelte beboer, og der bliver dannet en relation ”Jeg skal nok tage mig af dig”. Og det er også bedst når, altså vi prøver jo ellers, at det er kontaktpersonen, som skal rejse rundt med dem på ferie eller hvis de skal hjem. Det er også på den måde, at man laver en relation, det er når man møder familie og at man ehm er interesseret i familien og er sammen med den unge med familien, så på den måde han man også en anden relation. Så når man kommer på arbejde, så kan man jo også snakke om deres familie og man danner sig en relation når man har været ude at rejse.

  Interviewer: Også fordi at man kommer ind på livet af dem.

  Afdelingsleder: Ja på en måde.

  Interviewer: Er i med inde under, når en ung får skabt en kontakt til en anden ung i afdelingen?

  Afdelingsleder: Hvad mener du?

  Interviewer: I forhold til, at ehm hvis der nu er to unge, er i så med inden under, når de så prøver

  At få kontakt med hinanden og får skabt en relation eller klarer de det selv?

  Afdelingsleder: Til dagligt er det noget de klarer selv, men når der opstår nogle problemer eller noget går vi så ind og snakker med dem om det, fordi igen der de kan være meget glade for hinanden meget klæbende, lige pludselig total afvisende for hinanden, hvor de ikke engang snakker med hinanden, hvad sker det her? Så går vi ind og hjælper dem, med at snakke om det, hvad sker der egentlig her? Så nogle gang finder vi ud af, at det kan være så lidt, som at den anden har sagt nej til at låne en noget sminke, så er man lige pludselig slet ikke venner mere. Så der går vi så ind og hjælper til, ehm hvordan ser det ud og mange gange er det også sådan noget som små misforståelser. Suu ellers går de selv ind og det er noget de selv ordner – relationerne. De positive relationer i hvert fald.

  Interviewer: Hvordan støttes positive relationer i sådanne tilfælde?

  Afdelingsleder: Der går vi ikke sådan rigtig ind og laver noget, ehm det er noget de selv ordner. Eller det er noget de selv har, men der vi går ind er der hvor vi passer på dem er, at ”offer rollen” ligeså godt kan komme ind i ”krænker rollen”, ligesom f.eks. en af pigerne, hun er i en rigtig ”offer rolle”, hun er en rigtig offer, hun bliver brugt til at, ligeså snart at der er et eller andet de skal have af hende, så bliver de hendes bedste venner. Men ligeså snart hun siger nej til noget eller hun ehm ikke har det de skal have, så bliver hun afvist og lagt til side. Så der går vi så ind og hjælper hende, men at sige at det er godt nok at sige nej.

  Interviewer: Sker det at I oplever at der i visse tilfælde bliver skabt en negativ kontakt, fordi den unge kun kender til negative kontakt evt. fra hjemmet?

  Afdelingsleder: Ehm det er ret ofte som jeg også lige var inden på, at enten er man de bedste venner eller også er man slet ikke venner, så der er ikke noget der ligger der imellem. Man er sådan set venner også tager man den derfra. Men enten er man venner eller uvenner. Det er sjældent man ser noget i midtergangen. Enten er man inde eller ude.

  Interviewer: Og det er så der i kommer ind og hjælper?

  Afdelingsleder: Suu, ja.

  Interviewer: Hvad gør I, i sådan nogle tilfælde, men ja det var det som vi snakkede om før

  Afdelingsleder: Ja.

  Interviewer: Hvordan ser du at den pædagogiske form, miljøterapi, som vi arbejder med passer sammen med livskvalitet og relationsdannelser?

  Afdelingsleder: Det er det at vi går ind i det daglige arbejde, vi har med dem, det er ikke sådan at vi laver en scene eller sådan noget også arbejder ud fra det. Vi prøver at tage fat, der hvor det daglige liv er, f.eks. hvis de skal ordne værelserne, så går vi ind og ordner værelser sammen med dem, og danner en relation også snakker vi så om det problem som de kunne have. På den måde er det meget nemmere. Vores unger har svært ved at man skulle sætte sig ned to og to, for så at snakke om et problem, det har de ret svært ved, fordi de kan ikke rigtig gå ind og tænke over sig selv, eller sådan noget, så svarer de som regel: assuq, som betyder: det ved jeg ikke, det ved jeg ikke, det ved jeg ikke. Så det er meget nemmere at have noget at lave, imens man snakker om noget, det bliver mere roligt og på den måde kan de bedre forholde sig til det, fordi de skal ikke gå ind og tænke over det, så bliver det for meget.

  Interviewer: Hvad er argumenterne for denne pædagogik i det arbejde? Virker det?

  Afdelingsleder: Ja det synes jeg, for vores unge mennesker, fordi ehm ehm vores unge mennesker, hvis man f.eks. går ind og siger ”okay vi laver en konsekvenspædagogik, det er meget nemmere, fordi så opnår vi hurtigere resultat her og nu”. Men for vores unger, så ødelægger vi mere og mere deres selvtillid og selvværd, i hvert fald selvværdet, fordi de kan ikke rigtig finde ud af, at lave noget i lang tid også hvis der skal være konsekvens hver gang, ligesom de kan jo ikke gå i skole hver eneste dag og de kan ikke ordne deres pligter hver eneste dag, ehm hvis vi går ind og laver den konsekvens, så kommer der alt for mange konsekvenser og det er negativt også ødelægger vi mere i deres selvværd, end at man vil opbygge den. Hver dag er en ny dag, vi tager den herfra også når vi det i dag også i morgen er også en ny dag, så vi tager en dag af gangen. Det går det ind og hjælper de unge med, at ”jeg betyder også noget, jeg kan noget, jeg er noget værd”. Det er der hvor vi går ind og arbejder med det.

  Interviewer: Hvis vi nu ikke havde miljøterapi, ville du så anvende en anden slags pædagogik?

  Afdelingsleder: Humanistisk pædagogik, fordi den kan godt ligne meget den anden, da der er mere positivt end der er negativt. Så den kan man sådan set også bruge til vores brugere.

  Interviewer: Hvad mener du selv, er relation synes du det er vigtigt?

  Afdelingsleder: Det er meget vigtigt, fordi alle mennesker jo er født til at være sociale, så man kan ikke rigtig have et socialt netværk, hvis man ikke har nogen relationer. Og der er mange der mener, at vore unge mennesker de har svært ved at, altså de kan ikke lave relationer, men jeg mener, at alle relationer, om det så er en kort eller en lang, så er det en relation. Så er der også et socialt netværk. F.eks. Vi har nogle beboere har været på AJA, og som stadigvæk henvender sig til AJA, dvs. at der er en relation. Vi har arbejdet med dem, også har jeg arbejdet på en anden afdeling, de henvender sig stadigvæk. Dvs. der er stadigvæk en relation, selvom når vi tænker på at vi kun har dem fra de er 13-14 år til de er 18 år, sjældent 20 år, det er jo ikke ret mange år i deres liv, når man tænker på de har jo været et helt andet sted fra de er 0 til de er 13-14 år. Også henvender de sig stadigvæk, så jeg synes at der er relation. Suu og de henvender sig stadigvæk mange af dem.

  Interviewer: Ehm hvad forbinder du så med ”det gode liv”?

  Afdelingsleder: Mig personligt?

  Interviewer: Ja dig personligt

  Afdelingsleder: (rømmer sig) ”Det gode liv”, det er at man skal have en uddannelse, (tænkepause) så livet kan være lidt nemmere, og altså meget privat er det sådan at mine børn de skal have en uddannelse, så at de kan klare sig selv. Ehm Have et godt arbejde og have et godt familieliv. I min familie har vi mange sammenkomster, og vi er meget sammen. Vi har med hinanden at gøre, vi er 4 søskende. Men det vigtigste er at vi har det godt. .

  Interviewer: Og det kan måske også være en udfordring at arbejde her, når man ved at de unge måske ikke har det så godt med deres familie?

  Afdelingsleder: Suu, det er derfor at det er meget meget vigtigt, at skelner sit privatliv også sit arbejdsliv. Fordi at man skal gå ind og forstå og anerkende de her unge mennesker vi har, ligesom hvis at jeg har meget svært ved at anerkende mine egne børn hvis de ikke gad og gå i skole, så ville jeg nok have gjort alt muligt for at få dem i skole. Også fordi at de jo er ”normale” eller, så jeg plejer at sige når jeg kommer hjem så er jeg mor, men på arbejde er jeg pædagog og er professionelt! Ehm det er svært at skulle kunne anerkende, især i starten deres familie (beboernes), ehm hver gang familien (ehm hvad hedder det så) svigter dem eller lover dem noget, som de ikke overholder, så kunne det irriterer mig ret meget fordi jeg kan se på nogle at det gør ondt ikke også, de bliver kede af det, de bliver sure og alt sådan noget. Men efterhånden så lærer man det, de gør det så godt de kan (familierne), så man bliver nødt til at gå ind og anerkende dem, lige meget hvor dårlige de er. Jeg siger aldrig noget dårligt om familien. Hvis barnet selv siger ”min far er en lort”, det må barnet jo godt sige, men jeg skal ikke gå ind og kommentere det ”ja det synes jeg også”. Det gør jeg ikke, fordi senere hen måske i morgen, så kan barnet sige ”at hun elsker ham over alt”, hvad skal jeg så sige? Hvis jeg så siger ”ja det synes jeg også”, så i går sagde jeg noget andet og i dag siger jeg noget andet. Så på den måde så tænker jeg ”hvad lærer jeg barnet så”, at bare at følge med og det er jo noget de også skal lære, selvom de måske er sure på dem kan de jo sagtens elske dem. Jeg skal holde min egen private helt for mig selv.

  Interviewer: Men som du også siger, så kan du også være en udfordring til at starte med?

  Afdelingsleder: Det er det. Suu og det er også med folk, når de kommer som nye personaler, så har de også rigtig svært ved det nogle gange, de bliver ret kede af det. Denne oplevelse har jeg haft et par gange, når jeg får nogle nye fra Danmark af, så ser de her som mange grønlændere, så de tror at alle grønlændere lever sådan her, men det er det ikke! Jeg plejer at pege og siger ”prøv at se alle de andelsboliger”, det er normalt liv her. Men vores unge mennesker kommer fra en hård belastede familie og dem har vi også her på Grønland og det er dem. Så det er ikke hele Grønland.

  Interviewer: Nej og man kan jo også sige at det også sker i Danmark.

  Afdelingsleder: Det sker alle vegne.

  Interviewer: Tak for det, det er jeg glad for!

  Afdelingsleder: Det var så lidt.

Opsummering

Opsummering af praktikken i Nuuk.

 

Nu har jeg været i Danmark i 14 dage, grundet at jeg først vil skrive min opsummering nu, er at jeg skulle falde på plads herhjemme igen og tænke tilbage.

 

Jeg arbejdede som sagt med miljøterapi på AJA, som var en ny pædagogisk indgangsvinkel for mig. I starten undrede jeg mig over denne pædagogik. Jeg kan komme med et eksempel: vi gav de unge lommepenge, selvom de ikke ordnede deres pligter. Dette havde jeg svært ved, da jeg nok tænker lidt for meget i sort/hvid. Jeg synes man skal gøre noget for så at få noget godt. Men jeg vænnede mig til det og pædagogikken blev en fast del af mig i hverdagen på AJA. Alligevel lærte jeg også de grønlandske unge lidt i den lille afdeling. Jeg lærte dem at sige undskyld hvis de pruttede eller bøvsede ved bordet, når vi sad og spiste. Hver gang de så sagde undskyld, var jeg anerkendende overfor dem, i stedet for at ignorerer dem. De lærte dog også mig meget, f.eks. grønlandsk – så på den måde var vi gode for hinanden, da vi lærte ting på kryds og tværs.

Ift. Den lille afdeling havde vi en del kommunikations udfordringer i starten, da jeg fortalte dem noget også de nikkede, selvom de ikke forstod det. Til sidst var det dog godt, da vi som sagt havde lært hinanden noget på både grønlandsk men også dansk.

 

Hvis jeg ikke havde været i Nuuk ½ år og i stedet havde været i Danmark, var jeg nok ikke så selvstændig, som jeg er blevet deroppe. Jeg er blevet bedre til at tage ansvar, da jeg som regel arbejdede alene med 3 unge beboere. Jeg har lært om en ny pædagogik og en ny kultur som jeg synes har været væsentlig interessant. De menneskesyn som er på AJA er ligesom de danske menneskesyn. Man tager den alvorligt, dog er ”målet” for danske døgninstitutioner er at man vil udvikle de beboere som bor. På AJA accepterede vi beboerne mere i stedet for at udvikle dem.

 

Jeg synes stadigvæk det er underligt at jeg ikke er i Nuuk mere, jeg savner naturen meget! Den var jeg væsentlig interesseret i, da jeg aldrig blev træt af se de samme fjelde m.m. Dog er jeg da også glad for at komme hjem til familien, vennerne/veninderne og kæresten! Hjem til træer og en masse blomster m.m.

 

Men til jer kære læsere, hvis I skal ud i praktik og i gerne vil have en oplevelse og er villig til at tage en udfordring op, synes jeg virkelig I skal tage til Grønland og arbejde ½ år. Man bliver stærk af det og har noget med hjem i rygsækken.

 

Tak fordi I har taget jeg tid til at læse min blog, det har været en fornøjelse at skrive til jer!

 

Nuuk – du vil altid være i mit hjerte.

Hjemrejse

Inden hjemrejse.

Nu sidder jeg her 20 dage inden jeg rejser hjem til Danmark igen. På den ene side glæder jeg mig rigtig meget til at komme hjem, se min familie, venner og kæreste igen, men på den anden side synes jeg det er lidt sørgmodigt at jeg skal rejse fra dette smukke land. Selvom jeg har været træt af sneen og ikke gad og være her mere på et tidspunkt, går tiden bare så hurtigt! Jeg synes nærmest lige at jeg sad i flyveren herop til d. 27. jan. Nu har jeg endelig tilpasset mig herop også skal jeg rejse hjem igen. Jeg har fået en stor vennekreds heroppe, så det bliver da også hårdt at skulle sige farvel til dem.

Jeg har virkelig lært meget på AJA, med hensyn til alt. Jeg lærte om miljøterapi, som jeg ikke havde arbejdet med før. Det har givet mig en ny vinkel til, hvordan jeg som pædagog studerende kan arbejde med miljøterapi i visse situationer – også når jeg kommer til Danmark. At være på et børnehjem har ikke været det nemmeste, nok nærmere det sværeste jeg har arbejdet på! Men selvom det ikke har været en dans på roser, har jeg også udviklet mig væsentligt mere, da det har været en udfordring.

Jeg har lært at være mere selvstændig, har lært selv at tilrettelægge en dag, har lært hvad omsorgssvigt er, hvordan vi som pædagoger/medarbejdere arbejder med unge omsorgssvigtede mennesker i hverdagen men det vigtigste er at jeg har lært at stå på egne ben og være mere selvsikker i de beslutninger, som jeg har taget i løbet af denne periode. De kompetencer jeg har fået udviklet er de sociale og de sproglige, da jeg har lært lidt grønlandsk på stedet.

Hvis jeg ikke havde været i praktik i udlandet havde jeg nok stadigvæk været ”det gamle jeg”, som ikke var så god til at stå fast i beslutninger og være selvstændig. Før jeg kom til Grønland havde det svært ved at tro på, at det jeg gjorde var det rigtige i visse situationer. Men nu ved jeg at det jeg gør for det meste er rigtigt, hvis det ikke er så snakker jeg om det til andre og hører hvad de mener af det, jeg er jo stadigvæk studerende så jeg skal stadigvæk lære.

Jeg ville ikke have været rejst, hvis det ikke var for min kæreste – som sagde til mig at han synes jeg skulle rejse. For at komme ud og opleve verden, besøge min familie m.m. Han forsikrede mig om at han ville være derhjemme og vente på ham, det er han heldigvis stadigvæk. Jeg synes det var flot klaret af ham og jeg er stolt af han har støttet mig hele vejen igennem dette forløb. Familie og venner har også været rigtig gode til at støtte op om denne beslutning. Men hvis det ikke havde været for ham, var jeg nok ikke taget af sted, da jeg er en tryghedsnarkoman, med stort T. Jeg trives derhjemme og der føler jeg mig også tryg. Men det har virkelig været sundt for mig at rejse, selvom det ikke altid har været sjovt, fortryder jeg slet ikke denne tur overhovedet! Med hensyn til menneskesyn har det ikke ændret sig, da menneskesynet på de unge mennesker er det samme som i Danmark. Man respekterer de unge heroppe, men vi sætter alligevel en fast og struktureret ramme for dem i hverdagen, da det er forudsigelighed de har brug for.

Nuuk vil altid være i mit hjerte!

 

 

4 månedsdag med Nuuk

4 måneder med Nuuk baby.

I dag er det d.27 maj, altså 4 månedsdagen med Nuuk. Heroppe går tiden rigtig hurtigt og jeg kan ikke forstå at jeg rejser hjem om 6 uger! Jeg kan blære mig med, at der stadigvæk ligger lidt sne heroppe, nu synes jeg at sneen er blevet en del af min hverdag og jeg vil glo lidt når der ikke er mere heroppe, nu jeg blevet så vant til det! Men jeg er sikker på det snart forsvinder, da det er plus gader hverdag og solen for det meste skinner.

Jeg bestod min praktik i denne måned, som jeg var rigtig glad for, jeg flygtede det ikke, men var alligevel lidt nervøs, inden jeg skulle til samtale. Det var jo ligesom en eksamen for mig, da jeg skulle ind og vurderes for mit arbejde de sidste par måneder.

Mit vægttab går rigtig godt, jeg har tabt mig8 kg, siden jeg kom herop, men mit nye mål er at jeg gerne vil tabe de sidste2 kg, det kunne være fedt at sige at man havde tabt sig10 kgpå lidt over 5 måneder.

Jeg har det stadigvæk rigtig godt hos min familie, som jeg bor hos, men dog glæder jeg mig til at komme tilbage til min nye lejlighed, hvor det kun er min kæreste og jeg, som skal bo der. Jeg har jo boet alene i 2,5 år, så det er da svært til tider at skulle bo ”hjemme” igen.

Men det var alt for mig denne gang.

-Dorte

Menneskesyn/udviklingssyn

Menneskesyn/ udviklingssyn:

 

Et menneskesyn hjælper os til at forstå os selv bedre og til at møde nogle af de udfordringer, vi står over for. Det kan hjælpe os til at forstå og forholde os til andre på hensigtsmæssige måder. Således anskuet tjener menneskesynet både til identitetsopbygning og samfundsopbygning. Det placerer mennesket i en større sammenhæng, hvor at det kan få en klarere forståelse af både sig selv som individ og af andre mennesker. Dermed bliver menneskesynet en måde at klarlægge og forstå netop forholdet mellem mig og andre på. Således anskuet spiller menneskesynet sammen med den praksis, vi udfolder sammen med – og i mødet – med andre mennesker.[1]

På AJA arbejder vi med miljøterapi, som handler om at vi som pædagoger skal kunne opbygge et miljø for det enkelte individ, hvor der er faste rammer. Den daglige struktur bliver opbygget på viden om beboernes behov og det tager afsæt i respekten for den enkeltes ret til beskyttelse, omsorg og udvikling. Beboerne har behov for ensartede, forudsigelige og genkendelige dage, så vores opgave er at vi ikke skal gøre tingene for forskellige, da det kan forvirre beboerne. Denne struktur er en ramme, som giver overblik og bevægelsesfrihed, når beboeren har lært strukturen at kende, er den relativt tryghedsskabende og støtter beboerens psyke og personlighed. Vi er også med at beboeren kan opretholde sit forhold til sin familie, så der stadigvæk er en relation mellem beboeren og deres familie. Vi opbygger en relation med den enkelte, så han/hun får tillid til os som personale, men samtidig må vi heller ikke være for påtrængende, da det kan krænke den enkelte. Vi som personale er et redskab for den enkeltes udvikling.

Menneskesynet på de grønlandske unge, som jeg arbejder med på AJA, er Mekanisk idealistisk menneskesyn.[2] Disse punkter som er under dette menneskesyn er at: mennesket er som det er, vi skal acceptere det, og vi kan ikke lave om på ham/hende. Vi kan dog fortælle hvad vi mener, er rigtig eller forkert., så de unge måske kan lære det. Som skrevet tidligere er de unge selvstændige og selv laver aftaler m.m. Men dog skal vi som personale danne en ramme med forskellige ting. Bl.a. hvornår de ordne deres værelse, hvem der skal lave mad, hvornår de må ryge, sengetider m.m.

---

[1] Henriksen, Jan-Olav, Menneskesyn – historisk arv og forsat aktualitet, s. 9, 1. udgave, 2009

[2] Yngve Hammerlin & Egil Larsen Menneskesyn i teorier om mennesket, diasshow,   

 

April 2011

3 månedsdag med Nuuk

3 månedersdag med Nuuk

Nu har jeg været her i 3 måneder og det er ikke rigtig til at forstå! Jeg synes april måned er gået så hurtigt heroppe.

Det sner stadigvæk, men er ved at være vant til det nu, så det irriterer mig ikke så meget mere, selvom jeg gerne snart ville have forår. Men Linda som jeg bor hos har fortalt mig, at det er smelte sne og at alt lige pludselig smelter i løbet af ingen tid.

I denne måned har jeg været på førstehjælpskursus, det var vildt spænende, da jeg aldrig har prøvet det før! Vi brugte 3 dage på det med teori og nogle forskellige opgaver, som vi skulle løse. Jeg var lidt stolt da jeg fik kortet og havde bestået prøven med 0 fejl.

Det er også i denne måned, at jeg bestilte min billet hjem til Danmark igen. Jeg forlader Nuuk d. 8 /7 kl. 10, men det bliver da mærkeligt, da jeg er vild med naturen heroppe, har også fået en større vennekreds og har nogle gode kollegaer.

I morgen kommer der en arbejdskollega fra Danmark af, da han skal være ledsager for en beboer i en uge, det bliver så skønt at se en man kender hjemmefra! Det ser jeg meget frem til.

Men ellers trives jeg heroppe og har det godt.

/Dorte

Min hverdag på AJA

Min hverdag på AJA:

 

Jeg har skiftende arbejdstider på AJA, da det er en døgninstitution, hvor de unge mennesker bor. Mine vagter kan f.eks. hedde: 9-19, 10-24s og 7-14. Dette passer mig fint, da jeg er vant til at arbejde med skiftende arbejdstider hjemme i Danmark.

 

Oversigt over en dag:

 

Morgenmad

Overlapning med den anden medarbejder (mellem 8 og 10)

Vækning af de unge (kl.9-11)

Frokost (kl.12)

Personalepligt

”3 mad” (kl.15.15)

Beboernes pligter

Aftensmad

Hygge i stuen med tv, computer m.m.

”9 mad” (kl.21)

Tandbørstning og sengetid (22.15-22.30)

 

Sådan ser en dagligdag ud på AJA ca. Det kan dog godt skifte, men har lavet en skitse af det. Hvis I vil læse mere om min hverdag, så kan i på bloggen, klikke ind på ”Dagbog /observationsmål”, hvor jeg skriver hvordan min dag er gået efter hver vagt. Samtidig skriver jeg også en konklusion af dagen, samt de ting som undrer mig som studerende.

 

Udenfor arbejdet går min tid med at være hjemme hos min mors kusine og hendes to børn, hvor jeg hjælper til i hjemmet. Jeg går i svømmehallen ca. en gang om ugen, da vi bor tæt på den, går i byen og shopper lidt og ellers er jeg sammen med nogle kammerater, som jeg har mødt heroppe.

 

Kultur

Kultur:

Der er både en masse ligheder mellem Grønland og Danmark, men alligevel er der også nogle forskelligheder i forhold til derhjemme. Jeg vil beskrive lidt om den grønlandske kultur på AJA men også af observationer, når jeg har fri.

 

AJA:

 

Den kultur der er på AJA, er dansk præget, dette kan man se ved at vi ofte spiser dansk mad, dog er der en regel om at man skal spise grønlandsk mad 3 gange om ugen, snakker dansk med de unge, da de er nysgerrige for at lære sproget.

På min afdeling kan der dog være nogle kommunikationsudfordringer ved at de unge måske godt kan forstå mig, men ikke selv kan udtrykke sig på dansk. I nogle tilfælde nikker de også bare til det man siger, men alligevel ikke forstår det. Det har været en udfordring for mig som studerende, da jeg ikke kan alle grønlandske ord, men selvom det er en udfordring får jeg samtidig lært lidt grønlandsk. (enkelte ord).

Til vores personalemøder snakker man først på grønlandsk også får jeg et dansk referat, vores kalender, kinabog (der hvor man skriver beskeder til hinanden) og de dagbøger vi skriver hver dag er også på grønlandsk, jeg er derfor nød til at spørge meget ind til hvad der f.eks. står i kinabogen eller hvad de har skrevet på computeren.

På den anden afdeling er de mere danske end os, deres unge kan dansk og snakker det meget, deres personalemøder er på dansk samt at beskeder og dagbøger er på dansk.

 

Jeg glæder mig lidt til at komme over på den anden afdeling, da det er meget dansk præget end ovre hos os, men det skal dog siges at jeg har lært meget på den afdeling, hvor jeg er i nu. Jeg synes det er en god idé, at den anden studerende og jeg bytter rundt, så vi får prøvet begge afdelinger, og kan se hvordan man arbejder på begge steder.

 

På AJA har man den institutionskultur, der omhandler at hver enkelt beboer skal have kendskab til sit eget land. Dvs. man tager på ture til Ummaannaq, Diskobugten og Qaqortoq. AJA har desuden egen båd, så man kan sejle ud ved fjorden og ud på havet. Der har været foredrag for de unge af ældre grønlændere, for at fortælle om deres livshistorie. Selvom at stedet er dansk præget, er det også vigtigt at det grønlandske kommer ind over.

De politikker som AJA har, er: at al rygning foregår udenfor, alkohol er forbudt og der ikke drikkes til konfirmationer, ved festlige lejligheder eller efter arbejdstid på fjordture.

 

I forhold til hvordan forældrene inddrages i institutionen, er det sådan at hver beboer kan ringe hjem til familien en gang om ugen i 10 min, hvis den unge har nogle ældre søskende, som er flyttet hjemmefra kan de også sagtens ringe til dem. De unge kan også rejse hjem til deres familier ca. 1 gang om året (f.eks. sommerferie eller juleferie). På disse hjemrejser skal der være personale med.

 

Til personalemøderne er der plads til diskussioner, hvis man er uenig med de andre, man får snakket ud om det og finder derefter en løsning på problemet. Derudover kan man også have nogle ting man undrer sig over eller nogle refleksioner, som man sagtens kan komme ud med, og derefter få feat back.

 

Fritid:

 

Når jeg har fri, kan jeg også sagtens se forskelle imellem Grønland og Danmark.

 

Alle grønlændere er forskellige, og som alle andre er de præget af deres historie, deres livsvilkår og

betingelser. Som befolkning er grønlændere glade og umiddelbare mennesker, der er til stede og

engageret i nuet. Grønlændere er stolte, omsorgsfulde, gæstfrie og varme mennesker, som meget let

kommer i kontakt med deres følelser og, som er gode til at more sig.

Jeg kan give et eksempel på dette:

 

”På det lokale værtshus kommer de fleste grønlændere hen og siger hej, i forhold til Danmark er de meget åbne og nysgerrige på, hvorfor man er heroppe.”

 

I Grønland elsker man sine børn ubetinget og grænseløst. Små børn får megen omsorg, kontakt og

kærlighed. I Grønland har familien og slægten en meget stor betydning. Samfundene er stadig små

ude på kysten – dvs. stort set alle andre steder end i Nuuk. Mange bor i samme by som deres familie og har et bredt familienetværk. Der har været tradition for store familier med mange børn, en

tendens som er ved at ændre sig nu. Den måde børn er blevet opdraget på og mange steder stadig

bliver opdraget på er, at børn allerede fra en 3-5 år passer sig selv og hinanden. Mange børn færdes

ude og ser efter hinanden. Når netværket er stort er der flere til at holde øje med dem samtidig med,

at børnene er klar over, hvor der er voksne der kan hjælpe til

 

Der er desværre stadigvæk problemer som kan opstå når grønlandske folk får løn. Når de får den, er der få som ikke møder på arbejde, da de bruger meget af deres løn på alkohol. Dette har jeg dog ikke selv lagt mærke til, da det ikke sker på AJA. Men jeg har nogle venner som er i tømrebranchen, som har lagt mærke til dette problem. Dette er ikke godt, men vi kan ikke bestemme, hvad de bruger deres penge på.  Men jeg kan slå fast at myten om at grønlændere drikker guldøl og spiser spæk er helt ude! Denne myte er så nedgørende og hvis man kun lære det om dette smukke land, har man taget fejl og kun ser sort/hvidt på tingene. I Danmark er der ligeså mange danskere som drikker, men derhjemme kan man bedre skjule det i forhold til heroppe.

Jeg har dog også oplevet grønlændere, som ikke er så åbne ligesom de fleste. En aften på det lokale værtshus fik jeg af vide, at jeg ikke skulle komme herop og nasse på samfundet! Jeg blev chokeret og fortalte roligt, at de penge jeg fik, var min SU, altså penge fra Danmark, og at jeg ikke ville nasse på samfundet men komme herop for at få en oplevelse og måske gøre en forskel. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på det, da jeg kom hjem. Jeg tænkte at det var en naturlig ting fra hendes side af, da hun var engageret i det grønlandske, og at hun havde haft det svært med at danskere kom herop, for at arbejde. Men det samme er det i Danmark, nogle folk kan bare ikke lide, at der kommer andre folk op for at arbejde.

Højtider:

Ved fødselsdage fejrer man det med kaffemik. Kaffemik er en slags åbent hus, hvor at gæsterne får te eller kaffe, spiser kage og udveksler nyheder. Der kommer gæster hele tiden på sådan en dag og selvom at kaffemikken kun vare 3-4 timer, er de enkelte gæster der ikke hele dagen, da man gør plads til nye gæster. Hvis man bliver der i længere tid, så opfattes det som uhøflighed. Man holder kaffemik til fødselsdage, barnedåber, konfirmationer, når en dreng skyder sin første sæl osv. Ellers er juleaftner og nytårsaftner ligesom i Danmark, på de samme datoer.

 

 

 

 

2 månedsdag med Nuuk

2 månedsdag med Nuuk.

 

Nu har jeg været i Nuuk i 2 måneder og det er stadigvæk ikke til at forstå. Tiden går så hurtig, især når jeg er på arbejde. Nuuk city er en stor del af mig nu, og jeg lever på bedste vis ligesom dem som bor her.

Jeg ved hvor de forskellige ting ligger nu, og er vant til at køre rundt, når jeg er på arbejde, da vi ikke har bil hos min mors kusine.

 

Denne måned har jeg oplevet en masse ting, kvindernes kampdag d. 8 marts, Rune klan show og kaffemik.

Kaffemikken holdte vi herhjemme, hvor jeg hjalp til med at servicere de gæster som nu kom, hjalp til i køkkenet og mødte nye bekendtskaber. Det var en hård dag, da kaffemik er åbent hus som forgår hele dagen. Vi startede kl. 13 og de sidste mennesker gik hjem kl. 20 ca. Det var sjovt at prøve, da jeg ikke er vant til at holde åbent hus. Dette er en tradition i Grønland, hvor man bager en masse forskellige kager og boller. I nogle tilfælde kan man også lave varmt/koldt mad til kaffemik, såsom: rensdyr, tørrede fisk, suase (grønlandsk suppe), sushi m.m. I Danmark er jeg vant til at man inviterer de gæster, som man gerne vil se til et bestemt tidspunkt. Heroppe komme gæsterne jo løbende.

 

På AJA går det godt, jeg kom til samtale hos min souschef, og hun spurgte ind til om det her var det rette for mig, da jeg havde virket stresset på min første sovevagt. Jeg skulle være mere selvstændig, og det mener jeg selv jeg er blevet. Det var en samtale som var en øjenåbner for mig, jeg blev simpelthen nød til at tage mere ansvar, ellers kunne jeg godt pakke sammen og rejse igen. Det havde jeg ikke lyst til, selvom jeg nogle gange godt kan mærke at det er en udfordring. Jeg tør nu at stå på egne ben og gøre ting, som måske godt kan føre til en ”skideballe” dagen efter, hellere det end slet ikke kan gøre noget. Jeg skal over på den anden afdeling d. 1 maj, hvor at der er 6 unge og vi altid er mellem 2-3 medarbejdere på. Det bliver sjovt at prøve at mærke forskellen på de to afdelinger.

 

Min kammerat igennem 20 år rejste hjem i starten af marts, og det gjorde ondt da han var den tætteste ven jeg havde heroppe. Vi gik en masse ture og snakkede om alt imellem himmel og jord. Men hans kammerater fortalte mig dog, at deres dør altid var åben og jeg kunne komme når jeg havde lyst, det var dejligt at få af vide, da jeg ikke vil presse mig på. Så nu er jeg mest sammen med dem, det sgu meget sjovt at rende sammen med de drenge, da jeg også mest er til drenge, i den forstand at jeg bedst kan man drenge i forhold til piger. Vi får nogle øl, ser x-faktor og snakker om verdenssituationen.

 

Det var alt for mig denne gang, jeg håber at I alle nyder at læse på min blog.

 

-Dorte